Arbejdsmiljøcertificering

Skal arbejdsmiljøet i din virksomhed certificeres?

At lede arbejdsmiljø handler om, at virksomheder tager initiativ til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge problemer, før de opstår. Derfor tager arbejdsmiljøledelse ofte udgangspunkt i arbejdsmiljøcertificering – det sikrer, at arbejdspladsen overholder de foreskrevne krav til et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

I havet ud for den danske kyst ligger et stort skib med en kran.

Et arbejdsmiljøcertifikat anerkender, at virksomheden beskæftiger sig udførligt med sit arbejdsmiljø. Infrastrukturprojekter omfatter ofte fysisk arbejde, og derfor er arbejdsmiljøcertificering værdifuldt, da det skaber troværdighed og viser medarbejdere og interessenter, at der er tale om et sundt arbejdsmiljø.

Vores arbejdsmiljøkonsulenter er specialister i koordinering af arbejdsmiljø på infrastrukturprojekter. I samspil med relevant lovgivning og standarder hjælper vi jer på vej mod certificering.

Forebyggelse er fundamentet

Et godt arbejdsmiljø fokuserer på at forebygge problemer, undgå ulykker og sygefravær samt sikre arbejdsglæde og trivsel.

Hos Reflect Consulting arbejder vi blandt andet ud fra principperne i standarden ISO 45001, der er en anerkendt arbejdsmiljøcertificering. Det sikrer, at virksomheden har en klar plan for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Implementeringen af ISO 45001-standarden sker i forskellige niveauer og faser med fokus på at opnå tydelig kommunikation mellem ledelse og resten af virksomheden eller projektteamet. Det sikrer en klar forståelse og en effektiv implementering.

Vi bruger også ISO-standarder som ramme for at integrere arbejdsmiljøarbejdet i ledelsessystemet og lederudvikling. Det hjælper os til skabe en fælles forståelse for, hvordan arbejdsmiljøledelsen skal håndteres.

Lad os sammen klargøre jeres virksomhed til arbejdsmiljøcertificering.